Skip to the content

Forkælelsesophold for to

To overnatninger i hverdage på strandhotellet - forår og efterår

Book et forkælelsesophold for to i hverdagene i foråret og efteråret og få en minderig oplevelse med en, du holder af. På vores Strandhotel venter to nætter med komfort i højsædet - her kan I slappe af og lade jer forføre af havets sagte bølger og hotellets charme. Glæd jer samtidig til at smage på kulinariske lækkerier med en udsøgt 2-retters aftensmad på Restaurant Høfde4 begge aftener og en overdådig morgenmad begge morgener. Som prikken over i'et får I en daglig adgang til vores luksuriøse Wellness center, Blåvand kurbad og Wellness, hvor I kan forkæle krop og sjæl med en bred vifte af lækre faciliteter.

Samlet pris for et forkælelsesophold for to personer (excl. drikkevarer) er 4.600 kr.

Der er begrænsede antal ophold pr. uge – og kun i udvalgte uger (3. april – 21. juni & 23. oktober - 29. november 2024).

Strandhotel

Strandhotel

Nyd at vågne op til Vesterhavets signaturlyd - lyden af de kontinuerlige bølger mod strandkanten. Vores Strandhotel ligger i første klitrække, og danner base for jeres forkælelsesophold hos Hvidbjerg Strand. Strandhotellet er centralt placeret mellem Høfde4, wellnesscentret og ikke mindst stranden, så I nemt kan nyde godt af alle de goder, der følger med et forkælelsesophold.

Restaurant Høfde4

Høfde4 er den restaurant, I vil nyde jeres aftens- og morgenmåltider på. Høfde4 ligger et stenkast fra Strandhotellet til den ene side og det poetiske Vesterhav og den brede, hvide sandstrand til den anden side. Nyd en stille morgen på terrassen i forårssolen, eller varm jer på det åbne ildsted, når efteråret kommer over os. Dyk ned i vores anerkendte vinkort og fuldfør en perfekt aften på Høfde4 (NB! opholdet er eksklusiv drikkevarer).

wellness_

Wellnesscenter

Jeres forkælelsesophold er inklusiv wellness (+16 år) og daglig adgang til vores luksuriøse wellnesscenter. Her kommer du helt ned i gear, og får en oplevelse af velvære udover det sædvanlige. Vi kan præsentere dig for flere forskellige bassiner, saunaer, dampbad og meget andet. Et must for livsnyderen. Det er muligt at tilkøbe wellnessbehandlinger - også for par!

Dette er inkluderet i et forkælelsesophold

Overnatning på Hvidbjerg Strandhotel

I får to overnatninger på Hvidbjerg Strandhotel. Strandhotellet har en fantastisk placering i 1. klitrække og i får en hotellejlighed med enten balkon eller terrasse. Uanset om I vælger at booke en lejlighed på 1.(stueplan) eller 2. sal, eller booker på øverste etage (3.sal), så er der mulighed for at komme udenfor og nyde den friske luft. Fra strandhotellets øverste etage (3.sal) bliver I mødt af den skønneste havudsigt fra en balkon. Lejligheden har to værelser, hvor det ene er et soveværelse med dobbeltseng og et værelse med 2 enkeltsenge. Udover soveværelserne finder du en hyggelig stue og et køkkenalrum med et funktionelt køkken. Bad og toilet er fordelt på to rum, så det er muligt at komme i bad, selvom toilettet er optaget.

Opredning samt et lille og et stort håndklæde pr. person er med i prisen. Der er elevator på hotellet.


2 x 2-retters menu på Høfde4

Vi har booket bord til jer kl. 18 begge aftener på Restaurant Høfde4, som ligger lige ved siden af Strandhotellet, i første klitrække ud til Vesterhavet.

Dit ophold inkluderer en 2-retters menu for 2 personer, begge aftener i dit ophold. Køkkenet har sammensat en efter sæsonen afstemt 2-retters menu. Vi serverer forret og hovedret. Drikkevarer er ikke inkluderet.

2 x 2 Morgenmad

Der vil være morgenmaden fra kl. 8-10 begge morgener hos Restaurant Høfde4. Morgenmaden er en yderst lækker buffet med bl.a. hjemmelavet brød, æg, pølser, pålæg, marmelade og ost. Gode lokale råvarer defineret af årstiden. En stempelkande med kaffe, juice og vand er inkluderet.

Daglig adgang til vores wellnessafdeling

I får daglig adgang til vores wellnessafdeling i to etager, som byder på udendørsspa, 6 saunaer, 4 forskellige bassiner samt 2 dampbade.

Der er saunagus flere gange dagligt med gratis adgang og mulighed for at tilkøbe massager samt flere forskellige spa og kurbadsbehandlinger, både individuelle og oplevelser for 2.

Digital flaskepost

Vi holder dig opdateret på tilbud fra vandkanten, de nyeste tiltag, aktiviteter, events og ikke mindst inspiration til årets ferier.

Deltag samtidig i konkurrencen om et gavekort på 1.000 kr.

Hvidbjerg Strand Feriepark

Tripadvisors medlemsvurderinger

 1000+ anmeldelser

Læs anmeldelser